23948sdkhjf

Kina kan blive Pandoras næste store vækstmarked

Der ligger et stort potentiale i Kina for smykkeproducenten Pandora, der vokser meget i Asien.
Salget i Asien og Stillehavsområdet udgjorde kun 19 procent af smykkevirksomheden Pandoras omsætning i tredje kvartal i år, men på sigt kan regionen komme til at udgøre en endnu større del.

Og særligt i Kina ser det ud til, at der er potentiale til større vækst.

Mens salget i de eksisterende forretninger skuffede en smule ved samlet set kun at gå fire procent frem, var der høje tocifrede vækstrater i de kinesiske butikker.

- Derudover bidrager butiksåbninger, hvilket indtil videre fortæller en historie om, at Pandoras åbning af det kinesiske marked går rigtigt godt, siger Sydbanks aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen.

Han noterer sig samtidig, at Pandora senest har indgået en aftale med den enorme internetportal Alibaba om salg af smykker på handelsplatformen tmall.com, som formentlig også vil øge salget betydeligt.

Omsætningen i Asien udgjorde i kvartalet 882 millioner kroner, og det var 70 millioner højere, end analytikerkorpset ifølge Ritzau Estimates havde gættet på.

Mens det går godt østpå, er der anderledes udfordringer i Latinamerika, hvor de økonomiske udfordringer slår igennem på salget, der går tilbage.

Også i Tyskland faldt salget med 13 procent, men det skyldes i høj grad den igangværende proces med at lukke salget i såkaldt multibrandede butikker ned til fordel for Pandoras egne konceptbutikker.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187